Flere og flere virksomheder skærper interessen for at firmaets hjemmeside ser godt ud og at den er funktionel i forhold til samarbejdspartnere, kunder og andre interessenter. I den forbindelse forsøger jeg igennem mit virke i min egen virksomhed, Bojsen IT, at forklare kunden fordele og ulemper ved diverse CMS løsninger.
Det er ingen hemmelighed at jeg udelukkende arbejder i WordPress, og hvis kunden ikke har interesse i at oparbejde et website i WordPress, hjælper jeg altid kunden videre med inspiration til andre CMS løsninger, som må være relevant for dem. Det videre forløb bliver dog uden min assistance.
Mange spørger til om WordPress ikke ”kun” er et blog system. Dertil er svaret efterhånden et rungende Nej, idet WordPress for længst ar udviklet sig fra at være et blogsystem til en fuldblods hjemmesideløsning. WordPress kan efterhånden mestre langt de fleste facetter og funktionaliteter, som moderne websites kræver.
– Har du eksempler på kendte brands, der bruger WordPress?
Det er et spørgsmål jeg ofte får af kunden. Bag spørgsmålet gemmer sig en sund skepsis eller rettere: hvis kendte brands bruger WordPress, må det vel være fordi systemet er godt nok. Og ja, der er op til mange kendte brands, der bruger WordPress. Lad mig give nogle eksempler.
The New York Times
En af verdens største dagblade er The New York Times. Selve avisens website er ikke en WordPress løsning, men hvis man ønsker uddybende information om koncernen, har avisen oprettet et website i WordPress, hvor man kan læse meget mere om hvem der står bag avisen, hvad de skriver om, hvorfor de gør det og den slags.
Walt Disney
Når det handler om tegneserier og tegnefilm samt de nymodens 3D film er ingen større end Walt Disney. Denne virksomhed har oprettet en informationswebsite om sig selv, og denne løsning er skabt i WordPress. Tjek den ud, hvor du blandt andet kan læse om Star Wars: The Force Awakens.
Herald Sun
Den enorme avis fra Down Under (Australien), Herald Sun, anvender også WordPress. Her får læserne mulighed for at læse en masse gode nyheder fra det store land, og lige netop nyhedssites kan med fordel anvende WordPress og den smarte kategorisering og tags.
BBC America
Siger man BBC, siger man automatisk England. Men sådan behøver det ikke at være. BBCs filial i Guds eget land, USA, har stablet en website på benene, som er skabt i WordPress universet. Det har man faktisk gjort på en ganske flot måde, synes jeg.
Sony Music
Skulle snakken falde hen på musik, kommer vi ikke uden om Sony. Denne japanske mastodont står stabilt på store dele af musikmarkedet, og det ønsker Sony naturligvis at gøre opmærksom på via deres website, som er en WordPress løsning. Tjek lige David Gilmour og de andre helt store artister ud.
Og så er der for resten også…
Der findes et hav af brands som har valgt at basere deres websites på WordPress. Prøv at google ”brands wordpress” hvorefter du får beviser på at de helt store aktører har valgt WordPress som foretrukkent hjemmesidesystem. Skal du lige have en håndfuld brands med på vejen her på falderebet, lyder fanfaren således:
- MTV
- eBay Inc
- PlayStation (blog)
- Ford (social)
- The Rolling Stones