Flere unge i Danmark og verden over frygter, at de bliver overflødige på arbejdsmarkedet. Verdens ledere taler for tiden om den “Fjerde industrielle revolution”.
Knap halvdelen af unge mennesker frygter at de bliver erstattet af maskiner på arbejdspladsen inden for det næste årti ifølge undersøgelser.
Software leverandøren Infosys er virksomheden bag undersøgelsen, i denne erfarede de, at mange føler, at deres uddannelse ikke forbereder dem godt nok til deres jobs. Arbejdsmarkedet ændre sig hastigt og brugen af robotter med kunstig intelligens vil resultere i mange millioner tabte jobs inden for 5år.
Omkring 80% af de adspurgte svarede, at de var nødt til konstant at lære nyt og forbedre deres færdigheder for at imødekomme de teknologiske fremskridt der finder sted.
Man bør i Danmark overveje, at gå væk fra at lære eleverne noget der allerede er kendt viden, til at fokusere på det vi endnu ikke kender. Altså forskning og udvikling.
Globalt set finder man de mest positive i lande som Brasilien, Kina, Indien og Sydamerika, hvor 66% er håbefulde. Undersøgelsen giver ikke svar på dette, men vi kan udlede, at man i disse lande oplever generelt større vækst, arbejdskraften er billig og sandsynligheden for, at robotter overtager er stadigvæk meget lille. Derimod er de unge i Frankrig langt mindre håbefulde, hvor kun 25% tror på en positiv fremtid for dem selv og deres jobmuligheder, denne tendens er den samme i alle væk
Sky News har lavet en lignende undersøgelse i England. Her frygter 40% at de bliver erstattet af maskinerne. Artiklen sætter spørgsmålstegn ved, om mennesker kan dele jorden med super-intelligente maskiner?
Deloitte anslår, at 35% af alle jobs risikere at blive erstattet af robotter i løbet af de næste to årtier. Dem der tjener 300.000kr. om året har 5 gange større risiko for at blive erstattet end dem der tjener over 1 million kroner.
Alle forskere og professorer er enige i, at på trods af risikoen for, at vi bliver overflødige som mennesker, så er det forsøget værd, for mulighederne med kunstig intelligens så store og det vil alt andet lige gøre os langt rigere.
Professor Nick Bostrom, direktør ved “Future of Humanity Institute på Oxford University”, udtalte at det ville være “tragisk” hvis superintelligens ikke blev udviklet.
Samtidig advarer han også, at når vi dertil, hvor vi udvikler maskiner der er os selv overlegen hvad angår intelligens, så kan de (maskinerne) reelt set være i stand til at forme fremtiden ud fra egne interesser. Forhåbentligt er de interesser synkroniseret med vores.
Andrew McAfee, professor ved “Massachusetts Institute of Technology” siger til Sky News, at robot “revolutionen sker lige nu”. Det er altså på ingen måder science fiction eller overtro. Det kan godt ske du ikke mærker det, men langt størstedelen af moderne produktionsvirksomheder anvender robotter til at fremstille deres varer.
Du har sikkert læst en hel del artikler om robotternes ankomst og hvor mennesket står i forhold til robotteknologien. Får du lejlighed til at besøge Lego fabrikken i Billund, vil du se at lyset altid er slukket men at robotter arbejder i hallerne i døgndrift. Det samme sker på bilfabrikker. Slagterier bliver automatiseret, rengøring sker automatisk, græsslåning sker automatisk, servering på de nyeste krydstogtskibe sker automatisk, generelt set bliver alle jobs der kan automatiseres automatiseret. Selvkørende biler vil når de bliver lovliggjort, kunne erstatte alt hvad der drejer sig om chaufførvirksomhed. Er du derfor lastbilchauffør skal du nok planlægge på et alternativ.
Når verden øger produktionen og vi oplever vækst, bliver “kagen” større. Den største trussel er, bliver den kage fordelt lige? Vil vi opleve få mennesker høste hele fortjenesten, altså de få mennesker der ejer produktionsvirksomheder behøver ikke længere ansatte, for de har jo en hær af robotter. Optimisterne siger, at i takt med at jobs bliver erstattet af robotter opstår der nye, ulempen for de lavtlønnede er dog ofte, at de ganske enkelt ikke er i stand til at varetage de jobs der opstår, for de vil være forskningsbaseret.
Vil du læse mere om robotter og kunstig intelligens, så kan jeg anbefale denne artikel med emnet “Artificial Intelligence Revolution”: http://waitbutwhy.com/2015/01/artificial-intelligence-revolution-1.html
Artiklen er meget lang, skræmmende men også ret veldokumenteret. God læselyst!