Top 3 budgetprogrammer – Hvilket er bedst i TEST?

Written by

Budgetprogrammer findes der et hav af, og jeg er nu nået til det jeg finder bedst! Hvilket et kan du se som #1 nedenfor.

Kort om det at have og udarbejde et budget. Har du ikke et realistisk budget så bruger du for mange penge og du har det med garanti sådan, at du tjener en god løn men når ikke de mål eller realiserer de drømme du har. Den følelse har jeg ihvertfald selv haft.

Det første du bør gøre, som er ret nemt. Opret en Budgetkonto, Madkonto udover din lønkonto. Alle faste betalinger kobles på din budget konto. Herefter ser du hvad du har tilbage og sætte penge af på madkontoen og resten kan du beholde på din lønkonto. Hvis du har rum til at sparer op, hvilket de fleste har, så gør det! Selvom det kun er 100-500kr. om måneden, kan 500kr. om måneden betale din ferie.

Med en opdelt konto plan, så bliver du lynhurtig bevidst om, hvad du faktisk bruger dine penge på. En familie på 4 burde ikke bruge mere end 5000kr. på mad om måneden, bruger du mere handler du de forkerte steder og laver ikke madplan. Videre til anbefalingerne nedenfor.

#1 YNAB – You Need A Budget

YNAB er et online baseret budget program, som virker både som App på PC og MAC. Jeg var lige ved at droppe programmet, fordi jeg fandt det en smule uoverskuelig, men efter at have leget med det i 2 dage gav det pludselig super meget mening.

Kort fortalt virker YNAB på den måde, at du kun lægger budget for de penge du har, og hver en krone skal have et “job”. I stedet for at Excel, hvor man typisk taster beløb ind for alle 12 måneder sætter du i YNAB “Goals” for hvad du vil have stående på de forskellige poster. Har du eksempelvis en regning på strøm om 9 måneder på et bestemt beløb, kan du sætte et mål for, at der skal stå så og så mange penge på posten og YNAB fortæller hvad du skal sætte af til det hver månede. YNAB har mange ekstra små funktioner, men vigtigst af det hele er KISS (Keepitsimplestupid), med andre ord hold dit budgets kompleksitet på et niveau der giver mening for dig.

Koster det noget, ja. Men du kan uden videre teste programmet gratis i 34 dage, er du studerende kan du få 1år gratis og 10% rabat på det næste år. De går så vidt og skriver, at sparer du ikke penge eller virker det ikke for dig, så får du pengene til bage. Det er service!

#2 Excel – Microsoft

Excel er jo ikke et målrettet budgetværktøj, men jeg har taget det med alligevel. Det har jeg fordi det ofte er noget folk har, og hvis du ikke har budget så kan du bruge Google Sheets som er gratis at bruge og de fleste af de ting dit budget kræver. Hvis du har Excel så kan jeg anbefale at downloade denne budget skabelon fra excel-regneark.dk

Da jeg i lang tid har brugt en budget skabelon som den ovenfor, så kan jeg sige at det virker ok. Det jeg dog savner som YNAB giver er, at man kan se hvor ens forbrug går hen. I excel skal du gemme kvitteringer og noterer ret præcist ned, hvis du skal følge dit forbrug og så er der naturligvis ingen App. Når du er på farten er det ikke så let at se hvor mange penge du har tilbage på madposten eller til café og spas. Så af de to budgetprogrammer vi har været igennem indtil videre, så lander Excel på en nummer 2.

 

#3 Er “Lommebudget”

Lommebudget er et budget i mikro skala. Begrænsede funktioner men, hvis alternativet er, at du intet budget har så kan det VARMT anbefales. Det er så simpelt og intuitivt at det giver rigtig god mening for de fleste. Du kan naturligvis ikke tilpasse og trække et hav af rapporter, men det vigtigste er vel også, at du har en idé om hvad du bruger penge på inden du bruger dem 🙂

Som du kan se her til venstre er det simpelt. Jeg har tastet en start saldo ind som er mit budget for Juli og så har jeg taster udgifter ind, pt. her kun 2415kr. Den fortæller således hvad jeg har tilbage i alt og per dag. Er du omhyggelig med, at tænke alle faste udgifter ind, så kan du se hvad du har til de variable udgifter som kan være mad, transport, sport, teater mv.

 

 

 

 

 

Når jeg er kommet lidt mere igang med YNAB, så laver jeg en Youtube video af, hvordan det fungerer og kan du ikke vente, så log ind og leg med tallene i de gratis 34 dage, og vil du prøve igen så bruger du bare en ny email adresse og får 34dage endnu engang. God fornøjelse med at sætte din økonomi i system 🙂

Article Tags:
· · · ·
Article Categories:
Software

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Time limit is exhausted. Please reload CAPTCHA.

Menu